Slået op d.

På bløde poter i sneen

For ikke så længe siden løb min kat rundt og var glad og munter. Desværre gik den hen og blev alvorligt syg, hvilket kun efterlod mig med muligheden for at aflive den. Det var det mest humane at gøre. Det var med tungt hjerte, at jeg tog hende med til dyrlægen, så min kat gennem 12 år kunne få fred. Det gik egentlig ret stille og roligt. Det er så ikke den første kat jeg har fået aflivet. Ikke at det bliver nemmere, for jeg har det med at knytte mig til de små kræ.

Det savner jeg

På bløde poter i sneen

Der er mange ting i hverdagen, hvor jeg kommer til at tænke på min kat. Situationer, som jeg forbinder med min kat. Et eksempel er, at jeg i den kommende vinter ikke kommer til at se hendes små fodspor i sneen. Der er dog også nogle ting i hverdagen, som bliver nemmere. Der er for eksempel ikke nogen tissebakke, som skal tømmes hverdag. Det er heller ikke mere nødvendigt at sætte låg på smørret sekundet efter jeg har brugt det.

Men livet går jo videre og det samme på jeg. Jeg kan ikke sætte mit liv på standby, bare fordi mit kæledyr ikke er her mere. Faktisk er jeg så småt ved at overveje, om ikke det er blevet tid til at få en ny kat. Jeg kan mærke, at jeg stille og roligt er ved at skabe plads til en  ny, lille pelskugle. 

Det bliver dog ikke i min nuværende bolig, for jeg står for at flytte til Skive, hvor jeg har fået mit drømmejob. Jeg har derfor sagt min nuværende lejlighed op og for i stedet en dejlig lejebolig i Skive. Blandt de ledige lejligheder i Skive, som der var på boligportal, har jeg fundet den som passer bedst til mig og hvor jeg også må have kat. Det er jo ikke alle steder, at man må have husdyr. Lige nu har jeg ikke noget husdyr, men jeg regner med, at der snart bliver lavet om på det. Jeg skal bare lige have flytteriet helt overstået, så der er tid og plads til den lille ny.